Bliv stjerneklog

Lysforurening er kort sagt brugen af kunstigt lys, der er stærkere end lyset fra månen og stjernerne.

Det simple svar ville være at lade være med at tænde lyset. Men i en moderne verden har vi brug for lyset i de mørke timer. Det vil absolut være en gevinst, hvis vi bliver mere bevidste om,  hvornår lyset er tændt. Skaber lyset tryghed og øger fx trafiksikkerheden eller har lyset slet ikke en funktion?

En tommelfingerregel for at begrænse lysudledningen er, at lyset skal lyse på det område, hvor det er nødvendigt. Fx. en indgang eller en vej. Men lyskilden skal ikke kunne ses på afstand, dvs. lyset skal være afskærmet. Endnu bedre er det, når lyset kun er tændt, , når der er nogen at lyse fo, og at  en sensor eller en timer automatisk slukker lyset, når der ikke er brug for det.

Bemærk, at der i nogle tilfælde er lovgivning, som man skal leve op til, og derfor er kunstigt lys ikke altid noget, som man 'bare' ændrer. Men efterhånden som vi alle bliver mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at beskytte det naturlige mørke, bliver der åbnet op for fleksible løsninger.

Det er Vadehavsområdet, hvor Mandø er placeret.

Ret tæt på Vadehavet og Mandø ligger et af verdens mest velbelyste områder, Randstad, som ligger i Holland.

Andre godt oplyste områder er Trekantsområdet, Hamborg, Odense, København og Århus og tæt på Mandø ligger også Ribe og Esbjerg, som kan være lidt en kontrast til det buldermørket på Mandø. 

3.500 stjerner! 

Det ville nok være en udfordring at tælle dem alle, men bestemt en oplevelse at se og prøve.

Når forskellen på nat og dag bliver mindre eller kortere, så kan det forstyrre søvnrytmen og lede til dårligere hukommelse, overvægt og depression.

Dvs. for meget kunstigt lys døgnet rundt kan påvirke både dit fysiske og mentale helbred.

Nogle dyr trives, når der er mere lys, mens andre kan blive forstyrret. 

Man ved mest om fuglene. Specielt trækfugle, der flyver om natten og navigerer efter stjernerne, bliver påvirket negativt. De kan blive desorienteret og faktisk dø af udmattelse eller af sammenstød med oplyste bygninger eller installationer, som de drages af.

Nogle fugle synger ved morgengry, samtidig med at andre jager eller flyver på træk om natten. Det betyder, at nogle fugle kommer tidligere ud af fjerene for at synge, mens andre har kortere tid at finde føde eller trække i, hvilket udfordrer deres velvære.

Ja, det kan de faktisk.

En del planter er følsomme over for dagens længde, så de begynder at blomstre og sætte blade eller tabe bladene afhængigt af påvirkningen af det kunstige lys.

Bæredygtig turisme handler bl.a. om at  nærmiljøet kan følge med, når mange turister besøger et område. På Mandø vil bæredygtig turisme betyde, at turisterne ikke kun kommer i sommermånederne, og at  de lokale erhvervsdrivende derfor kan forlænge aktiviteterne over en længere periode. 

Traditionelt set, kommer der flest turister til Mandø om sommeren. Men bliver nattehimlen også en attraktion koblet med Mandøs enestående natur, åbnes der for turisme i de mørke måneder også. På den måde er Mandø ikke afhængig af en kortvarig sommer, men kan også udnytte potentialet i de mørke vinteraftener. Det er en langt mere bæredygtig form for turisme.

Forundring, bevidsthed, ydmyghed, bjergtaget, inspirerende, dragende,..

Hvilken følelse står du selv med, når du ser en klar stjernehimmel?

Til og med 2022 var der kun én på Møn og et Dark Sky lokalområde på Møn i Nyord. Men vi håber at Mandø bliver certificeret i 2022.

I 2022 er der 195 Dark Sky steder i hele verden, hvoraf flest er i USA. Tallet ændrer sig fra år til år.

Det korte svar er: Bare tag derover. 

Det lidt længere svar er, at du skal være opmærksom på noget af det, som Mandø til en unik oplevelse. Tjek derfor:

1. Månen - er den fuld, så er det ikke det bedste tidspunkt at se stjerner, selvom du nok skal få en fascinerende oplevelse ved at se fuldmåne på Mandø.
   Men, som tommelfingerregel, så gå efter nymåne og en uge på hver side.
2. Vejrudsigten. Der er størst chance for at se mange stjerner, når det er skyfrit.
3. Tidevandet. Pga. det skiftende tidevand, så kan man kun køre over i bestemte perioder og de perioder rykker sig hver dag. Så uanset om du vil overnatte på Mandø eller ej, så skal der planlægges lidt. Hvis du er i tvivl om tidevandet, så ring til Mandø Brugs (se kontaktboksen).

• Medbring også gerne en rød lygte, da den forstyrrer nattesynet mindst muligt.
• Vælg at parkere bilen og gå rundt, så undgår bilens lygter at forstyrre nattesynet.

Ja, det står alle frit for. Du opfordres endda til det, da alle bør have den oplevelse.

Hvis du vil planlægge en begivenhed, så er her nogle tips.

1. Overvej sovemulighederne
2. Undersøg, hvor det er godt at se på stjerner, men det er også muligt selv at gå på stjernejagt. Bare tag hensyn til beboerne på øen, som dog vil synes at det er dejligt, at I kommer og oplever nattehimlen.
3. Overvej, om der skal være et program og om det skal involvere nogle mandøboere. Mandø Fællesråd kender nok nogle, der kan fortælle lidt om Mandø og om stjernerne, men der er også andre foreninger, som ville synes at det var sjovt.
4. Vælg en god dato ud fra status på månen og evt. muligheden for at se bestemte planter eller meteorer.
5. Sørg for en god oplevelse, evt. ved at kombinere det spændende ved at opleve noget nyt i mørket, med hygge og ny viden.
6. Sørg for at alle får lidt ny viden med sig, enten ved at læse op inden, lave en quiz, blive guidet eller noget helt andet.

Mit Vadehav gør noget materiale tilgængeligt, men der er masser at finde både på internettet, biblioteket eller i stjerne-APPS.

Se planlagte arrangementer for Mandø.

Mandø har altid været mørk. I og med der ikke er nogen fast vej til Mandø, så har der heller aldrig været gadelamper på Lånningsvejen, der går fra fastlandet til Mandø.

Man plejede at bruge lyssignaler fra fastlandet til at sende korte beskeder til beboerne på Mandø. Først i 1890 kom der en telefon på Mandø.

I 1952 kom de første gadelamper til øen, da øen fik et elværk. Nu har Mandø 15 gadelamper, som lige har fået reduceret deres lysstyrke, så de værner om det naturlige mørke.

Traditionelt set var mandøboerne søfolk, der drog afsted i månedsvis og kun var hjemme i vintermånederne, hvorfor alle de festlige begivenheder blev afholdt i de mørke måneder, når beboerne skulle forloves, giftes, døbes osv.

Mandø Museum kan fortælle mere.

Nej, slet ikke. Der er også ret unikke fænomener at se på himlen om dagen. Ved solnedgang kan der somme tider ses lysende sølvskyer og i det hele taget, nogle meget smukke solnedgange. 

Der arbejdes desuden på at opstille solkikkerter, så man kan kigge sikkert op på solen, og på en masse information, hvor man kan blive klogere på stjerner, planter, måner og andet.

I sig selv er Mandø også et spændende sted at besøge. Både naturen med Vadehavet, dyrelivet og landsbyen, markerne, vejen over havbunden og digerne er bestemt en oplevelse værd. 

Blandt mandøboerne omtales mørket, som Buldermørke.

Fra Mandø er Mælkevejen altid synlig på himlen, men om sommeren kan den være svær at se pga. de lyse nætter.

Om sommeren går Mælkevejen fra øst mod vest hen over himlen og ligger ret lavt i den sydlige horisont.

Om efteråret går den også fra øst med vest, men ligger højt på himlen i det, der kaldes zenit.

Om vinteren, hvor himlen er mørkest, går Mælkevejen fra nordvest til sydøst.

Navnet stammer fra oldgræsk hedder galaxis (mælke-vej).

Mælkvejen var den første galakse, som blev fundet.

Mælkevejen kaldes også Vintervejen.

Mælkevejen er en galakse, der egentlig ligner en flad skive på 100.000 lysår i diameter. Jorden ligger i Mælkevejen, ca. ¼ fra centrum, og når vi kigger ud i rummet, så ser vi det, vi kalder Mælkevejen, som ’bare’ er den største mængde af stjerner i vores galakse, som vi kan se med det blotte øje.

Det tager ca. 250 milliarder år for vores solsystem at komme én gang rundt om centrum.

Der er 26.000 lysår til centrum, som er et meget tungt sort hul, der vejer ca. 4 millioner gange så meget, som vores sol.

Mælkevejen består af stjerner, gasarter og kosmisk støv.

Der er mellem 500 og 1.000 milliarder stjerner i Mælkevejen, hvilket svarer til en mellemstørrelse galakse.

JA. Det kan koste dig synet at kigge direkte på Solen. Brug nogle godkendte briller eller kikkerter.

Planet kommer fra græsk, hvor det betyder ’vandrere’. Man fandt nemlig ud af, at mellem de faste stjernebilleder, var der nogle stjerner, der, om end meget langsomt, ændrede plads på himlen. De blev derfor kaldt vandrestjerner, men de var i virkeligheden planeter, som har deres roterende bane rundt om vores sol, ligesom Jorden.

Retrograd er, når planeterne af og til stopper op i deres bevægelse østover mellem stjernetegnene og pludselig står stille eller bevæger sig baglæns (retrograd).

• Venus, som ligner en meget klar stjerne
• Saturn, som er lidt mindre klar, men stadig træder frem
• Jupiter, som er rimelig klar, men en gullig farve
• Mars, som har en rødlig farve
• Merkur, som primært kan ses ved daggry og solnedgang og derfor er lidt svær at se
• Uranus, som kræver meget klart vejr og lidt ekspertise.

Ja, ligesom planeter og stjerner, lyser de op på nattehimlen. Der er mere end 4.000 satellitter, der lyser i forskellig grad. ISS lyser næsten lige så meget på som Venus.

Satellitterne bevæger sig ofte fra vest mod øst eller nord mod syd. Det er ofte solpanelerne, som giver et lysglimt, når de fanger Solens stråler.

Det tager 29,5 døgn for Månen at tage turen rundt om Jorden, hvilket måles fra fx fuldmåne til fuldmåne.

Måske du har lagt mærke til det, men der er faktisk et tidspunkt på måneden, hvor du ikke kan se månen – den er væk – og der er astronomisk nymåne. Natten eller aftenen efter kan du se den helt tynde måne lige omkring solnedgang.

Måneformørkelse er, når Jorden kaster sin skygge helt eller delvist på Månen. Delvis måneformørkelse sker med nogle års mellemrum. Når det sker, så kan det ses fra halvdelen af jordens overflade

Årsagen til at Månen ændrer sig hen over måneden er pga. de forskellige vinkler, som Solen kan lyse på Månen på, men det er ikke pga. Jordens skygge.

En solformørkelse er, når Solen bliver dækket af Månen, altså, når Månen ligger helt eller delvist mellem Jorden og Solen.

Hvis man skal se en total solformørkelse, så er det bedst at rejse efter den. Der er nemlig flere hundrede år mellem, at den er total på samme sted. Derfor rejser mange mennesker for at opleve det naturfænomen, der skulle være helt ubeskriveligt.

Apropos fuglenes påvirkning af lys, så stopper fuglene bl.a. med at synge ved højlys dag, når Solens lys er slukket af Månen et kort øjeblik.

Et stjerneskud er en meteor, der rammer Jordens atmosfære.

Dvs., det er lyset fra en klump af sten og jern, som med 5-100 kilometer i sekundet rammer jordens atmosfære og brænder op.

Som regel er klumpen kun på størrelse med en sandkorn, men laver alligevel et stjerneskud. Hvis klumpen er større, så er ildkuglen større.

Som regel kan man se 6-8 stjerneskud i timen, men af og til er der større sværme, som kan give et væld af stjerneskud. Det er fx Persiderne, som ses hvert år midt i august, og Leoniderne, som kommer mere sjældent.